Holdbar køkkenvask med hanehul i hvid keramik fra Lavabo
Mera 57 er en køkkenvask med hanehul i hvid keramik, der kombinerer god kvalitet med funktionalitet. Vasken er fremstillet i 100% naturmateriale og passer perfekt til dig, der ønsker et let og stilrent udtryk i køkkenet – uden at gå på kompromis med hverken funktion eller holdbarhed.
Den lave kant på kun ca. 8 mm giver et svævende udtryk, og overfladen er nem at rengøre og slidstærk.
Fordele ved Mera 57 køkkenvasken fra Lavabo:
- Hvid keramisk vask: Tidløst design i ægte naturmateriale
- Antibakteriel og syrefast: Hygiejnisk og modstandsdygtig overflade
- Nedfældning: Nem montering og elegant integration i bordpladen
- Tilbehør inkluderet: Bundventil og overløb i krom, samt vandlås medfølger
Antibakteriel og slidstærk køkkenvask til dig, der værdsætter kvalitet
Vasken er lavet af brændt ler og glasur, hvilket giver en tæt, glat og hård overflade. Den er slidstærk og antibakteriel, og tåler det meste, du udsætter den for.
Dog kan gryder og service med tiden efterlade brugsspor – præcis som på andre keramiske overflader. Spilder du noget syreholdigt som fx blåbærsaft, bør du skylle det væk med lunkent vand og tørre efter med en klud, for at undgå misfarvning af vasken.
Gør dit køkken lyst og let
Den hvide farve og det glatte design gør Mera 57 ideel til både klassiske og moderne køkkener.
Mera 57 er velegnet til nedfældning, så du får en jævn overgang til bordpladen. Det udstandsede hanehul sparer dig for ekstra tilpasninger, og bundventil og overløb i krom, samt vandlås medfølger og sikrer en nem montering.
Vælger du Mera 57, får du en holdbar og hygiejnisk løsning, der er nem at holde flot. Perfekt til dig, der både tænker på funktion og finish.