Stort Pulsify S brusehoved giver luksuriøse, bløde vanddråber
Forestil dig et brusebad, hvor din krop bliver omfavnet af små, fløjlsbløde vanddråber. Med Hansgrohe Pulsify S brusehoved i børstet bronze bliver denne behagelige forestilling til virkelighed.
Bruserens store, runde overflade og avancerede PowderRain-teknologi sikrer en dækkevne, der omslutter hele din krop i mikroskopiske, fløjlsbløde vanddråber og giver dig et wellnesslignende brusebad hver gang.
Detaljer ved brusehovedet:
- Stor overflade med en diameter på 26 cm
- Quick Clean-teknologi gør det nemt at fjerne kalk og snavs
- FastDrain-teknologi minimerer dryp efter brug
- Mulighed for montering i både loft og væg
- Kan justeres til din højde
Få en bruser uden irriterende dryp
Oplever du ofte, at bruseren drypper, efter du har slukket og tørret armaturet af? Det sker ikke med Hansgrohes FastDrain-teknologi, der minimerer dryp, så Pulsify brusehovedet tømmes hurtigt og effektivt, lige efter du er færdig med dit bad.
Altid en perfekt, ren stråle i dit brusebad
Mange har prøvet at tage bad under en bruser, hvor mængden af kalk har gjort det næsten umuligt for vandet at trænge igennem. Det bliver nemmere at undgå med Pulsify S takket være Quick Clean-teknologien, hvor du blot skal stryge din finger henover silikoneskiven og nyde synet af kalk og snavs, der forsvinder på et øjeblik.
OBS! Du skal bruge en brusearm til installationen på enten væg eller loft.




















































