Køkkenarmatur i massiv messing med svingbar C-tud
Med sin markante C-form og sit karakteristiske greb er Déca fra Toni mere end en vandhane. Den er designet til at være en del af hverdagen, hvor både æstetik og brugervenlighed er en prioritet.
Når der skal fyldes store gryder, eller du arbejder ved en dobbeltvask, giver den svingbare tud dig en større fleksibilitet.
Armaturet er fremstillet i massiv messing, som har en ubehandlet overflade med en mat dybde og fine børstede linjer. Overfladen vil med tiden udvikle en naturlig patina, som allerede kan ses efter få ugers brug. Netop patinaen giver armaturet sit antikke og unikke udtryk, der ændrer sig smukt i takt med, at det bliver en del af din hverdag.
Fordele ved Toni Déca vandhanen:
- Massiv messing: Støbt i Italien og håndsamlet i Danmark
- Svingbar C-tud: Gør køkkenarbejdet fleksibelt
- 1-grebs armatur: Enkel og intuitiv betjening med ét greb
- Ubehandlet messing: Danner en smuk patina og får karakter med tiden
Design og kvalitet i en højere enhed
Den høje, runde C-tud har et praktisk og funktionelt fremspring på 200 mm, mens det sekskantede greb understreger det arkitektoniske udtryk.
Armaturet er designet til at stå stærkt alene, men matcher også flot med naturmaterialer som træ og sten, hvis du arbejder med kontraster i dit køkken.
Déca-serien er skabt i samarbejde med BIG Architects til deres hovedkontor i København. Designet har referencer til Tonis populære Christiansborg-armaturer, men med et mere moderne og arkitektonisk udtryk.
Med Déca får du et køkkenarmatur, der kombinerer et gennemtænkt design med materialer i høj kvalitet – og som bare bliver smukkere med tiden.

