Geberit Mapress er et presfittingsystem til samling af rør i drikkevandsinstallationer. Mapress-rør og fittings er fremstillet af rustfrit stål. Pressamlingen udføres med presbakker med M-profil. Ved montering føres røret ind i presfittingen til den markerede indstiksdybde, hvorefter samlingen presses sammen.
Inden montering bør Geberit Mapress-røret skæres til med en almindelig rørskærer og efterfølgende afgrates både indvendigt og udvendigt med et egnet afgratningsværktøj. Korrekt tilskæring og afgratning hjælper med at beskytte O-ringen mod beskadigelse, når røret føres ind i presfittingen.
OBS: Pressamlingens mekaniske styrke og tæthed opnås kun, hvis de markerede indstiksdybder overholdes.








