Unik toiletrulleholder med plads til mobilen
Denne flotte toiletrulleholder fra Cosmic's Architect S+ serie imødekommer et problem du sikkert er stødt på før: hvor skal man lægge mobilen mens man går på toilettet?
Med toiletrulleholderen fra Cosmic er det et problem du aldrig kommer til at stå med igen. Ikke nok med at den er utrolig flot med sit eksklusive look og tidløse overflader, så er toppladen også designet som en opbevaringsplads til din mobil, som du nu nemt og bekvemmeligt kan lægge fra dig.
Architect S+: tidløst badeværelsestilbehør med kant
Architect S+ serien fra Cosmic tilbyder badeværelsestilbehør til alle afkroge af rummet med tre essentielle elementer I fokus: funktionalitet, høj kvalitet og tidløs minimalisme. Disse elementer gør at du kan skabe et badeværelse der oser af kvalitet og giver en følelse af gennemført indretning.
Designsproget er tidløst og subtilt på overfladen, og går let i ét med omgivelserne – men ved nærmere kig har badeværelsestilbehøret et langt mere markant udtryk end man først skulle tro.
Produkterne fra Architect S+ har mange funktionelle egenskaber der holder dit badeværelse organiseret og får hverdagen til at glide mere gnidningsfri – uden at gå på kompromis med designet.