Køkkenarmatur i massiv messing med svingbar C-tud
Med sin markante C-form og sit karakteristiske greb er Déca fra Toni mere end en vandhane. Den er designet til at være en del af hverdagen, hvor både æstetik og brugervenlighed er en prioritet.
Når der skal fyldes store gryder, eller du arbejder ved en dobbeltvask, giver den svingbare tud dig en større fleksibilitet.
Armaturet er fremstillet i massiv messing med en bruneret overflade, som har en mørk og dyb karakter. Efter et par ugers brug begynder en naturlig patinering, der skaber et let farvespil – med lysere nuancer de steder, hvor du rører mest. Det gør hver vandhane unik og levende i sit udtryk.
Fordele ved Toni Déca vandhanen:
- Massiv messing: Støbt i Italien og håndsamlet i Danmark
- Svingbar C-tud: Gør køkkenarbejdet fleksibelt
- 1-grebs armatur: Enkel og intuitiv betjening med ét greb
- Bruneret messing: Dyb, mørk overflade med naturligt farvespil over tid
Design og kvalitet i en højere enhed
Den høje, runde C-tud har et praktisk og funktionelt fremspring på 200 mm, mens det sekskantede greb understreger det arkitektoniske udtryk.
Armaturet er designet til at stå stærkt alene, men matcher også flot med naturmaterialer som træ og sten, hvis du arbejder med kontraster i dit køkken.
Déca-serien er skabt i samarbejde med BIG Architects til deres hovedkontor i København. Designet har referencer til Tonis populære Christiansborg-armaturer, men med et mere moderne og arkitektonisk udtryk.
Med Déca får du et køkkenarmatur, der kombinerer et gennemtænkt design med materialer i høj kvalitet – og som udvikler sig i takt med dit køkkenliv.













