Populære serier
Alt i Ideal Standard & Børma armaturer til køkken og bad
Hos Completvvs.dk fører vi et bredt sortiment af den danske armaturproducent Børmas vandhaner til både køkken og bad. De er kendt for deres altid stilfulde og praktiske design, og har op gennem tiden leveret masser af designklassikkere som f.eks. to-grebsarmaturet Børma Standard fra 1960’erne, som du stadig kan møde i mange danske hjem.
Du har med garanti mødt en Børma-vandhane et eller andet sted på din vej gennem livet. For Børma har i generationer været det foretrukne valg på både offentlige toiletter og i private hjem. Ja, du har måske allerede et Børma-armatur derhjemme, uden du ved det.
Børma - den ukendte kendis blandt vandhaner
For på trods af de mange designklassikere som har forladt Børmas fabrik gennem tiden, er det kun et fåtal, som kender firmaet bag og deres historie. Samt ved, at firmaet i dag er en del af den amerikanske VVS-koncern American Standard. De kalder sig Ideal Standard i Europa.
Blandt de mange vandhaner, som Børma har givet os, er 60’er ikonet Børma Standard. Det er der mange af 1960’ernes og 1970’ernes typehuse, som er født med i både køkkenet og på badeværelset.
Eller den stilsikre og meget karakteristiske A-serie med den enkle, minimalistiske A1, to-grebsarmaturet A2, den lidt kækt udseende A3 og Børma A4 med den praktiske udtrækstud. Alle sælges de i dag under Ideal Standard-navnet med den samme modelbetegnelse, som de havde, da de hed Børma til fornavn.
Det gælder også vandhanerne Cerafine O og Alfa, som fås i klassisk krom samt i en sort og for Alfas vedkommende også en grå version. Igen et nydeligt, enkelt og lidt underspillet design, som har fanget tidsånden. Det byder på funktioner som temperaturbegrænsning og et minimalt vandforbrug takket være den indbyggede vandsparer.
For Ideal Standard & Børma har bestandigt fuldt både tidens designtrends og været hurtigt ude med ny teknologi som f.eks. berøringsfri betjening og deres såkaldt BlueStart-funktion. Sidstnævnte gør, at vandhanen kun giver koldt vand i midterpositionen, så du kan spare på det varme vand.
Den samme evne til at have fingeren på pulsen, vil du stadig kunne forvente af fremtidens Ideal Standard armaturer. For det er Børmas DNA og tradition, der lever videre i Ideal Standards designafdeling.
Børma fra Ideal Standard til køkkenvasken
Til køkkenvasken er det nok især de før omtalte A-serie armaturer, der er mest kendt. Særligt den klassiske Børma A1 og udtræksvandhanen Børma A4 finder du i mange danske køkkener den dag i dag. For stilen på de flotte, høje vandhaner er stadig lige så populær og moderne, som dengang de kom frem – og selv om mange har haft dem i måske både 10 og 20 år, bliver de ved med at holde sig pæne og virke upåklageligt.
Det gælder også parcelhusklassikeren, Børma Standard, som egentlig kom til i 1960’erne, før Børma-navnet blev officielt. Vandhanerne fra den gang møder du stadig mange steder. Det siger noget om holdbarheden på både design og materiel.
Vidste du, at...
Firmaet Børma er i dag en del af den internationale Ideal Standard-koncern.
-
Børma blev skabt gennem en fusion af to firmaer i 1971
-
Det ene firma havde rødder helt tilbage til 1845
-
Armaturerne sælges i dag under Ideal Standard navnet
Børma fra Ideal Standard til håndvasken
Til håndvasken i badeværelset kan du også få en række af de kendte A-serie vandhaner. Både i det samme høje design som til køkkenvasken, men også i en lavere version. De spiller på nogle af de samme designelementer som de høje og har fået tilføjet betjening af bundventilen i håndvasken.
Blandt de nyere modeller finder du de slanke Ideal Standard Joy-vandhaner, der fås i flere forskellige farver og både i høje og lave versioner ligesom den klassiske A-serie. De også udstyret med BlueStart, så du undgår at spilde en masse varmt vand på den hurtige håndvask efter toiletbesøget.
Ideal Standard & børma til badet
Til badet finder du endnu en designklassiker fra Børma, nemlig indbygningsarmaturet Børma A6. Det er holdt i et stramt minimalistisk design, der fylder minimalt i brusenichen. Den største overraskelse er bruserhovedet, som på trods af ikke at være meget tykkere end håndtaget, giver en fantastisk stor mængde vand.
Af andre klassiske Børma-brusearmaturer kan nævnes føromtalte Børma Standard, samt deres Ideal Standard CeraFlex og Geometry, som også stadig ses i mange badeværelser.
Endelig kan du også få kararmaturer fra Børma, ligesom Børma har en del brusesystemer og brusesæt at byde på samt en række forskellige håndbrusere og brusestænger.
Når vi nu er ved badeværelsesarmaturerne, finder du også en række bidetarmaturer i samme designserier, som du kan få til håndvasken. Det giver dig mulighed for at skabe en stilfuld rød tråd i indretningen af dit badeværelse med Børma-armaturer.
Vandhaner siden år 1900
Men hvad er egentlig historien om de danske firmaer bag de mange forskellige vandhaner? De første skridt til det, som kom til at hedde Børma og i dag ejes af Ideal Standard, begyndte med Ole Lindberg Nielsens kobbersmedje i Horsens i 1845. Smedjen blev overtaget af sønnen Christian Nielsen, som kastede sig over at bygge de første vandhaner omkring år 1900.
Vandhanerne blev hurtigt populære, og snart lavede den gamle kobbersmedje ikke andet. Derfor skiftede firmaet senere navn til Chr. Nielsens armaturfabrik. Nogenlunde parallelt med Christian Nielsen begyndte Børresens Metalvarefabrik i København. Her blev der lavet mange forskellige metalvarer. Men også her tog vandhanerne over og blev firmaets mest kendte produkt.
Begge firmaer blev med tiden opkøbt af NKT, og blev i 1971 lagt sammen under navnet Børma.
Senere valgte NKT dog at sælge den del af deres forretning fra. Efter et par videresalg endte Børma som en del af Ideal Standard-koncernen, som den i dag er medlem af. Det forklarer, hvorfor alle Børmas armaturer i dag hedder Ideal Standard til fornavn
Køb Børma fra Ideal Standard hos Completvvs.dk
Hos Completvvs.dk er vi stolte af at kunne tilbyde et stort udvalg af de kendte Børma vandhaner fra Ideal Standard. Både dem til køkkenvasken, dem til håndvasken i badeværelset og dem til brusenichen.
Rul tilbage til produktoversigten, se de mange forskellige modeller og diverse tilbehør, og bestil i dag fra Completvvs.dk med direkte levering til din adresse. Har du spørgsmål til produkterne eller brug for et godt tip til opsætningen? Så klik på Hjælp-knappen og tag fat i vores kundeservice.
Tidløst design
Som passer til den nordiske indretningsstil
Gigantisk udvalg
Der findes et design til enhver smag
Solid kvalitet
Produkter der holder til at blive brugt hver dag