9 liter vand pr. person
Myndighederne anbefaler at have 3 liter vand pr. person pr. døgn til drikke og madlavning. For tre døgn skal du have 9 liter pr. person. Sørg for at have vand nok til alle i husstanden, inklusive husdyr. Køb vand på flaske, opbevar det køligt og mørkt, og skift det ud løbende efter holdbarhedsdatoen. Alternativt kan du købe en vanddunk, der er godkendt til drikkevand, og fylde den med koldt vand fra vandhanen. Hvis du vælger at tappe vand fra hanen, skal vandet skiftes i dunkene hver 2. måned. Brug det gamle vand til at vande blomster, og vask derefter beholderne grundigt, før du fylder dem op igen.
Førsthjælp
Myndighederne anbefaler, at du har en førstehjælpskasse, medicin og hygiejneartikler nok til tre dage. Din førstehjælpskasse bør indeholde plastre, forbindinger (kompresser, elastikbind og gazebind) samt produkter til sårrens og desinfektion, så du hurtigt kan behandle skader eller forbrændinger. Sørg også for at have medicin til mindst tre dage og hygiejneartikler som toiletpapir, hånddesinfektion og bind.
Lys og strøm
Ved tilfælde af strømafbrydelse er det vigtigt at have backup-lys. Her kan en lommelygte eller arbejdslampe på batteri blive en særdeles god ven i mørket og hjælpe dig til at se og navigere efter solnedgang. Sørg altid for at have ekstra batterier til længerevarende strømafbrydelser. Uden strøm kan vi ikke kommunikere sammen. Se vores udvalg her og klik, hvor du finder endnu flere batterier.