#CreateAsYouAre

Dagen starter og slutter på badeværelset. Hvad enten vi bor i en by eller på landet, alene eller i en flergenerationsbolig. Og vi elsker allesammen at udtrykke vores egen individualitet. Kulørt liv, farvede overflader: Med FinishPlus-overfladerne skaber du dine helt egne highlights. For design følger kun et princip – din personlighed.

Drømmer du om at gøre din boligstil til gennemført virkelighed? Så er badeværelset som et sanseligt fristed sikkert allerøverst på to-do-listen. Er du vild med detaljer i effektfulde farver, og elsker du kontraster? Eller er du mere til enkel, diskret elegance i stedet for krom? Lad dig inspirere af de kreative muligheder med disse overfladedesign i høj kvalitet.
Ligegyldigt, hvordan resten af dit hjem ser ud; ligegyldigt, hvad du normalt foretrækker: en sort-hvid indretning er altid et klart statement. Og det mat sorte Talis E håndvaskarmatur er et blikfang. Du opnår en endnu større virkning, hvis du kombinerer mat sorte kar- og bruserarmaturer samt brusere. Elegant og organisk eller puristisk og kontrastrigt: mørkt baddesign er altid et hit.

De matte trendfarver mat sort og mat hvid vækker begejstring blandt fans af moderne arkitektur. Når de bruges som målrettet kontrast, giver de rummet et ekstra pift. Der kan især skabes effektfulde kombinationer med mørke overflader på håndvaske eller med samspil med farvede detaljer i rummet. De elegante og enkle vandhaner i matte farver bliver en ægte prik over i’et i et badeværelse med moderne indretning.
Cool eller elegant? Reduceret eller ekstrovert? Ligegyldigt, hvor du bor og med hvem: hansgrohe ledsager dig gennem hele livet. Med de fem FinishPlus-overfladedesign kan du designe badeværelset helt efter din personlige smag. Produkterne i matte farver og metallic-nuancer giver dig frie hænder til at være kreativ. Så håndvasken, karret eller brusebadet forvandles til dine yndlingspladser.

De ædle metallicfarver, poleret guld-optik, børstet bronze og børstet sort krom kombinerer elegance med modernitet. Som blikfang i badeværelset skaber de spændende kontraster både i et badeværelse med en mørk atmosfære og i lyse omgivelser. Du kan for eksempel kombinere disse prydgenstande med fugeløse væg- og gulvbelægninger i en industriel stil eller med elegante ensfarvede elementer. Dermed kan du præsentere din helt personlige stil i badeværelsets indretning.