Skab god opbevaring på badeværelset
Kniber det med pladsen på badeværelset? Det kan være svært at få plads til alle både toiletsager, vasketøj og alle de andre genstande, der hører sig til, hvis du har et sparsomt antal kvadratmeter at gøre godt med. Ønsker du at få ekstra plads til opbevaring på badeværelset, så det bliver mere funktionelt, bør du udnytte alle muligheder. Her følger en række gode råd til, hvordan du skaber god opbevaring på badeværelset.Gode råd til bedre opbevaringsplads på badeværelset
Indretningen på badeværelset er sjældent dér, vi lægger mest energi. De seneste år er der dog kommet mere og mere fokus på badeværelset, som ikke længere bare er et funktionelt rum. Badeværelset fungerer på mange måder som boligens wellness-center, hvor vi ikke bare ordner de ting, vi skal ordne, men også slapper af og lader op.
Badeværelset er blandt boligens mest nødvendige rum, og det stiller krav til indretningen. Du bruger badeværelset flere gange om dagen, og det er derfor også vigtigt, at du sørger for, at det er indrettet optimalt. Består rummet af få kvadratmeter, er det en god idé at overveje, hvordan du skaber mere og bedre plads til opbevaring på badeværelset.
Mangler der opbevaring på badeværelset, vil rummet hurtigt komme til at se rodet ud – og så mister badeværelset hurtigt sin funktion som et rum, hvor du kan slappe af og være dig selv. Heldigvis kan du med et par simple kneb skabe god plads til opbevaring på selv det mindste badeværelse. Det kræver blot, at du udnytter de muligheder, der er.
Opbevaring uden at bore
Bor du i en lejebolig, eller vil du gerne undgå at lave huller i væggen? Heldigvis er der flere opbevaringsløsninger til badeværelset, som ikke kræver boring. Brug eksempelvis Tesa tape som en fleksibel og skånsom fastgørelsesmetode.
Hos CompletVVS finder du blandt andet tape, der er ideel til fastgørelse af lette genstande på glatte overflader som fliser og spejle. Tapen er gennemsigtig og har en ekstra stærk klæbeevne, hvilket sikrer en usynlig og holdbar montering.
Brug pladsen under håndvasken til opbevaring
Mangler du plads til opbevaring på badeværelset, er rummet under håndvasken en oplagt mulighed. Her kan du placere et baderumsmøbel, hvor du kan gemme dine toiletsager af vejen. Du kan både få gulvstående og væghængte modeller, men en væghængt model skaber både mere luft og gør gulvet lettere at rengøre.
Du kan få vaskeskabe i mange størrelser og designs, men gå efter at vælge ét, som passer til den øvrige indretning på dit badeværelse. Vær desuden opmærksom på, at baderumsmøbel, du vælger, skal være specifikt designet til badeværelset. Det skal være forseglet mod fugt, så møblet ikke bliver nedbrudt eller udvikler mug og skimmel.
Hvis du har plads på badeværelset, kan du også vælge et separat baderumsmøbel, som ikke er placeret under håndvasken. Det giver dig mulighed for at skjule toiletpapir, håndklæder og alt det andet, der hører hjemme på badeværelset. Samtidig får du mere bordplads, som du kan udnytte til opbevaring eller enkelte pyntegenstande.
Brug spejlet til opbevaring på badeværelset
Hvis det kniber med opbevaringsplads på badeværelset, kan du med fordel udskifte dit badeværelsesskab til en model med spejllåger. Det er en fornuftig løsning, da du udnytter den ‘usynlige’ plads bag spejlet til opbevaring, uden det har indflydelse på, hvor stort rummet føles. Samtidig har du mulighed for at gemme dine toiletsager ad vejen.
Opbevarer du de genstande, som alligevel står og fylder i et spejlskab, opnår du et mere stilrent udtryk – og det får badeværelset til at synes større, end det i virkeligheden er. Du gemmer rodet væk, samtidig med at du får mere plads. Du kan desuden få spejlskabe med indbygget lys, som automatisk tænder, når du åbner skabet.
Brug væggene til dekorativ opbevaring på badeværelset
Når du skal indrette dit badeværelse, er det ikke udelukkende gulvpladsen, du kan tage i brug. Har du et mindre badeværelse, er væggene en oplagt mulighed for at frigøre noget mere plads. Hylder vil ikke alene skabe mere plads til opbevaring på badeværelset, men vil samtidig fremstå som et dekorativt element.
Opbevarer du de genstande, som alligevel står og fylder i et spejlskab, opnår du et mere stilrent udtryk
En reol er ligeledes et praktisk møbel til opbevaring på badeværelset. Fordelen ved en reol er, at den er nem at montere, samtidig med at den optager minimal gulvplads, hvilket er en fordel på det lille badeværelse. Her kan du placere dine toiletsager, håndklæder og alle de andre genstande, som normalt optager plads på hylder og i skabe.
En anden og mere dekorativ mulighed er at montere kroge på væggen, som du kan hænge forskellige kurve i. Kombinationen af væghængte hylder og kroge med kurve skaber et let og legende udtryk, som er med til at få badeværelset til at fremstå mere luftigt og rummeligt, samtidig med at det giver rummet en smule personlighed.
Kniber det med vægplads, kan det betale sig at tænke kreativt. Du kan eksempelvis tage vægpladsen bag toilettet i brug. Her kan du med fordel hænge én eller flere hylder op, hvis der ikke hænger noget i forvejen. Du kan også hænge hylder op over døren, hvis du ønsker mere plads til dine toilet- og badeværelsessager.
Få mere gulvplads med et væghængt toilet
Står du overfor en større ombygning af dit badeværelse, kan det være en stor fordel at overveje et væghængt toilet frem for et gulvstående toilet. Hvis du vil have bedre opbevaring på et lille badeværelse, er det vigtigt, at du vælger at indrette det med elementer, som optager så lidt gulvplads som muligt.
Med et væghængt toilet vil toilettet komme til at se større ud, da gulvet løber under toilettet. Det er en dyrere løsning, og det kan være vanskeligt at skifte fra et gulvstående toilet til et væghængt toilet, medmindre du alligevel står overfor en gennemgribende renovering. Til gengæld vil et væghængt toilet skabe et lettere udtryk på badeværelset.