Hvorfor vælge et Jesmig brønddæksel?
Hvad er en brønd og et brønddæksel?
Vidste du, at...
Som boligejer kan du have fire forskellige slags brønde:
-
Nedløbsbrønd
-
Nedgangsbrønd
-
Spulebrønd
-
Pumpebrønd
På alle ejendomme finder du en såkaldt brønd. Brønde indsamler regnvand og spildevand fra din ejendom og hjælper med at lede det ud til hovedkloakken, som typisk er placeret ude i vejen. Derfor spiller de altså en vigtig rolle for hele kloaksystemet i Danmark.
Det er igennem brøndene, at du kan rense din kloak, hvis det er nødvendigt. Derfor bør dæksler og riste ikke være dækket med jord, fliser eller lignende. Det skal være synligt, hvor brøndene er placeret, og de skal ligge i samme højde som terrænet. Derudover skal brøndene være modstandsdygtige over det danske vejr og - endnu vigtigere - de kemiske processer, de kommer i kontakt med.
Jesmig brønddæksel falder i ét med omgivelserne
Jesmig brønddæksler sikrer dig en elegant måde hvorpå, du kan skjule dine brønde. Før i tiden var dækslerne typisk lavet af beton. Det er sidenhen blevet til dæksler af plastik, men nu har du så muligheden for helt at undgå de traditionelle dæksler, og i stedet få et flot og diskret resultat.

De ældre, klassiske dæksler ser på mange måder ikke særligt flatterende ud, men med Jesmig brønddæksler kan du lave dækslet til en naturlig del af omgivelserne. De unikke brønddæksler består af en ramme i jern, hvori du kan lægge din egen flise. På den måde bestemmer du altså fuldstændig selv, hvordan dækslet skal se ud, og det bliver dermed en integreret del af det omkringliggende underlag.
Den firkantede form gør, at installeringen af brønddækslet er relativt ukompliceret. Traditionelle dæksler er typisk runde, og derfor kan du eksempelvis skulle bruge tid på at skære fliser ud, så de omkranser det cirkulære dæksel. Med Jesmig brønddæksler er udskæringen en del simplere, da du kun skal forholde dig til lige kanter.

En praktisk men stilfuld løsning
Når du vælger Jesmig brønddæksler, så får du en utroligt flot og elegant løsning til din terrasse eller indkørsel samtidig med, at dækslerne naturligvis også er praktiske og nemme at have med at gøre. Dækslerne kan integreres i de fleste underlag, og da rammerne er lavet af holdbart, galvaniseret smedejern, så kan du være sikker på, at dækslerne ikke ruster. Også selvom de skal ligge ude i al slags vejr. Et Jesmig brønddæksel kræver altså ikke nogen særlig vedligeholdelse sammenlignet med andre typer af dæksler.
De firkantede brønddæksler kan fås i flere forskellige størrelser, og dækslerne kan tåle høje belastninger på op til flere tons. Derfor kan dækslerne altså både bruges af private med personbiler samt offentlige parkeringspladser, hvor der eksempelvis kommer lastbiler.
Derudover sikrer flisebelægningen, at det stort set ikke lade sig gøre for visne blade og affald at trænge ned i brønden. Derfor er risikoen for tilstopning altså også minimal. Hvis der kommer for meget affald ned i brønden, så kan du risikere, at udløbshullet lukkes til, og at vandet løber over kanterne. Affaldet kan også komme videre ud i kloaksystemet, hvor det vil danne propper.
Vidste du, at bunden i brønden skal skråne fra hver side, så der er fald mod udløbet? Dette sikrer, at risikoen for aflejringer og propper minimeres.
Det er en god ide at tjekke din brønde minimum én til to gange om året, og forår og efterår er de bedste tidspunkter at gøre det på. Her skal du blandt andet kigge efter eventuelle revner eller tilstopninger samt fjerne aflejringer og skidt, så du kan sikre, at brøndene fungerer optimalt.
Brug Jesmig brønddæksel i din nye indkørsel eller terrasse
Det kan være forskelligt, hvor brøndene på din ejendom er placeret, men Jesmig brønddæksel kan både bruges i din indkørsel, på terrassen eller andre områder, hvor du har lagt fliser eller lignende underlag.
Hvis du eksempelvis har en brønd lige dér, hvor din terrasse er placeret, så ønsker du måske ikke at skulle kigge på et stort dæksel, hver gang du vil nyde det gode vejr. Her er de smarte, integrerede fliser en stor fordel, da du helt vil glemme brøndens placering. Jesmig brønddæksler giver den sidste finish til enhver ejendom.