Vægskabe
3 gode grunde til at opsætte et vægskab på badeværelset
Bevar gulvpladsen
Med et vægskab til badeværelset slipper du for at reducere den gulvplads, som ofte i forvejen er lidt sparsom netop på badeværelset.
Hurtig rengøring
Det er meget nemmere og hurtigere at gøre rent, når alle dine toiletsager står samlet i et vægskab og ikke fylder på flader ved f.eks. håndvask og vindueskarm.
Udryd rodet
Toiletartikler har det med at formere sig i nattens mulm og mørke, når man ikke kigger, og hurtigt er de overalt. Med et vægskab har du et sted at gøre af dem og holde orden på dem.
-
1
Kan mit vægskab på badeværelset tåle vand?
Én af grundene til, at du altid skal vælge badeværelsesmøbler, som er beregnet til netop badeværelset, er, at de er designet til at modstå det fugtige miljø, og at dit vægskab til badeværelset har en overflade, der er vandafvisende. Hvis du jævnligt kommer til at sprøjte på dit vægskab, når du tager brusebad, vil det dog altid være en god idé lige at tørre det af efterfølgende for at holde det pænt og generelt holde luftfugtigheden nede.
-
2
Hvor meget fylder et vægskab til badeværelset?
Du kan få dit vægskab i mange forskellige størrelser, så du bestemmer sådan set selv, hvor meget det skal fylde på dit badeværelse. Nogle vægskabe er høje og smalle og andre brede og lave – og alle former fås med forskellig dybde. Du kan derfor begynde med at finde ud af, hvor meget plads du har til rådighed og så vælge vægskab ud fra det.