Unidrain Reframe - skab et sofisteret udtryk på badeværelset med dansk design
Reframe sæbedispenserne er nøje designet og udviklet af Unidrain med tanke på både udtryk og funktion.
Med den skrå dispensering slipper du for, at sæbe løber ned af dispenseren eller rammer forkert. Beholderen har en god, diskret størrelse og holder 200 ml sæbe, som du nemt kan toppe-up ved at skrue toppen helt af sæbedispenseren; det giver en let og rengøringsvenlig påfyldning af håndsæbe eller sprit.
Skab et sammenhængede look på badeværelset med matchende finish
Unidrain Reframe sæbedispenser fås i fem elegante overflader, der hver matcher Unidrains produkter i samme serie. Om du er til det klassiske krom eller det udtryksfulde kobber, er du sikker på, at overfladerne smukt spiller sammen. Match dit Unidrain afløb eller skab kontrast og spil i rummet - du bestemmer helt selv.
Reframe sæbedispenseren fås både som væghængt og bordstående, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dit badeværelse.