Danfoss Ally radiator-termostat
Med en Danfoss Ally radiator-termostat kan du få intelligent varmestyring i dit hjem på 30 sekunder. Så hurtigt har du monteret den intelligente termostat, som både kan indstilles på selve termostaten og fjernstyres og programmeres fra en app. Til ældre radiatorer fås der adaptere, som gør det muligt at montere Danfoss Ally på alle radiatorer.
Alt til varmestyring fra Danfoss
Hos Completvvs.dk finder du stort set alt inden for varmestyring fra danske Danfoss. Vi har både radiatortermostater, magnetventiler, radiatorventiler, gulvvarmeløsninger og reservedele til de mange forskellige Danfoss-produkter. Så uanset om du skal have udskiftet en gammel termostat eller bygget intelligent varmestyring, har vi det, der skal til.
Der er ikke mange danske hjem, hvor der ikke sidder en Danfoss termostat på radiatoren eller gulvvarmen. For siden en ung gårdmandssøn ved navn Mads Clausen fra Nordborg på Als byggede den første af firmaets ekspansionsventiler i sit gamle børneværelse, og senere skabte radiatortermostaten, som vi kender den, har Danfoss været det foretrukne valg til varmestyringen. Ikke bare her i landet, men også i resten af verden.
Klimasmarte boliger er blevet endnu vigtigere end nogensinde
Dengang var olieprisen eller dens kedelige aftryk på klimaet ikke noget, der blev skænket en tanke. Termostaten gjorde det først og fremmest muligt at holde en ensartet temperatur i boligen, uden at du behøvede at gå og skrue op eller ned for radiatorerne hele tiden.
Men med først energikrisen i 1970’erne, som fik oliepriserne til at stige mod himlen med raketfart, og senere den mere klimabevidste tilgang til vores brug af fossile brændstoffer, fik termostaten en helt anden og endnu vigtigere rolle.
For en Danfoss termostat gjorde det muligt at spare på olien, og dermed samtidig reducere CO2-aftrykket og forureningen fra oliefyret.
Vidste du, at..
Dansk erhvervseventyr som har sparet verden for tonsvis af CO2-udslip
-
Etableret i 1932 af Mads Clausen på Als
-
Termostaten er en af firmaets hjørnesten
-
Verdenskendt med over 35.000 medarbejdere
Intelligent varmestyring
Energikrisen og den øgede miljøbevidsthed startede derfor en ny trend, hvor det gjaldt om at få mest mulig varme ud af den varmekilde, der var i boligen, for at spare bedst mulig på brændstoffet.
Det kunne bl.a. gøres ved at skabe en intelligent varmestyring, hvor temperaturen f.eks. blev sænket om natten, eller opvarmningen tilpassede sig til antallet af personer i det enkelte rum i boligen.
Danfoss med i front med smarte varmeløsninger
Her har Danfoss været blandt de førende på markedet, og har altid været med til at flytte grænserne for, hvor intelligent varmestyringen i den moderne bolig kan blive. Selvfølgelig godt hjulpet på vej af de muligheder som internettet, WiFi-netværk og moderne apps har gjort muligt.
Allerede for lidt over 20 år siden introducerede Danfoss således deres første intelligente serie af varmestyringer med deres Danfoss Living Connect. Den bestod af intelligente termostater, som kunne styres og programmeres fra en central enhed.
Systemet kunne tilmed både bruges på traditionelle radiatorer og gulvvarmesystemer, så du havde de samme muligheder for intelligent varmestyring, uanset hvilket centralvarmesystem du havde. Det gjorde det nemt at udskifte og opdatere til en bedre varmestyring økonomisk set.
Danfoss Link, Icon og Ally
Senere fulgte Danfoss Link, og i dag hedder de nyeste intelligente varmesystemer fra Danfoss Icon og Ally. De har gjort både opsætningen, programmeringen og den daglige drift af varmen endnu nemmere med app-styring, og udnyttelse af boligens trådløse netværk.
Igen er der tænkt i at gøre overgangen til intelligent varmestyring – eller opgraderingen fra tidligere systemer – så nem som mulig. Derfor kan du f.eks. få adaptere til både Danfoss’ egne og radiatorventiler fra mange andre producenter. Det gør det nemt at montere intelligente radiatorventiler på selv ældre radiatorer.
Alt i alt giver den mere intelligente varmestyring en kontant besparelse på op til 23 % i forhold til en bolig med traditionelle Danfoss termostater på radiatorerne.
Samtidig får du flot dansk design på både rumtermostater, radiatortermostater og alle de andre enheder, som sådan et system består af. Samt naturligvis en nem og enkelt betjent brugergrænseflade på den tilhørende app.
Et bedre indeklima
Dit hjem bliver mere behageligt at opholde sig i med intelligent varmestyring, som tilpasser sig både udetemperaturen, solindfaldet gennem vinduerne, antallet af mennesker i de enkelte rum, og tidspunktet på døgnet.
Er der alligevel brug for at regulere på temperaturen, er det nemt klaret fra din smartphone. Her kan du både ændre på programmeringen af systemet, eller slet og ret bare skrue op eller ned for varmen i det enkelte rum efter behov.
Der er ikke mange danske hjem, hvor der ikke sidder en Danfoss termostat i boligens varmeløsning
Du kan også sætte det eksisterende program på pause, hvis dine planer ændres – f.eks. hvis der bliver akut brug for at lufte ud ved at åbne et vindue.
Tager I på ferie, sørger den særlige ferie-indstilling for, at hjemmet forbliver opvarmet ved en lavere temperatur, og at der er dejligt varmt igen, når I kommer hjem.
Hardwaren som gør det hele muligt
Men intet af alt dette ville være muligt uden den underliggende hardware som regulerer vandet og varmen i varmesystemet: Danfoss ventilen. Det var den, som startede det hele hin efterårsdag i 1932, hvor et forbud mod import af ekspansionsventiler til kølesystemer fra USA satte Mads Clausen i gang med at bygge sin egen.
Ventilerne har selvfølgelig også udviklet sig siden. Men grundlæggende set er teknikken stadig den samme som den gang. Det er blot styringen, præcisionen og anvendelsesmuligheder, der er blevet forfinet og raffineret over årene.
Fra børneværelset til verdensfirma
Det firma, som ventilen blev startskuddet til, har udviklet sig betydeligt mere siden dengang – og har sat ikke alene Nordbord med hele Als på verdenskortet for altid. For de åbne marker blev gennem tiden til både fabrikshaller, kontorbygninger og lejlighedskomplekser i takt med, at virksomheden voksede.
Undervejs dukkede der både skole, børnehave, shoppingcenter og senere også lufthavn og motorvej op. For medarbejdernes trivsel og lokalområdes udvikling stod Mads Clausens hjerte nær. For selv om firmaet voksede og pengene blev flere, var han og hans familie stadig dybt forankrede på Als – og derfor ligger hjertet i Danfoss stadig der. Selv om Danfoss i dag er verdensomspændende, og tæller mere end 35.000 medarbejdere.
I dag er fødegården, hvor det hele begyndte – først i børneværelset og senere med produktion i hønsehuset – omdannet til Danfoss Museum. Men lige ved siden af ligger firmaets internationale hovedkontor – helt tæt på udgangspunktet – og Danfoss Universe. Sidstnævnte er et spændende oplevelsescenter for hele familien, hvor du kan udforske videnskabens verden.
Køb Danfoss termostater og varmestyring hos Completvvs.dk
Hos Completvvs.dk finder du både al den grundlæggende hardware i form af magnet- og radiatorventiler, manuelle eller intelligente radiatortermostater og intelligente gulvarmeløsninger. Samt naturligvis reservedele til det hele.
Har du spørgsmål til nogle af produkterne, eller brug for hjælp til at sammensætte den bedste løsning eller til opsætningen af den? Så er det bare at kontakte vores faguddannede kundeservice.
Rul op til toppen af siden, klik dig ind på de enkelte produktkategorier, og få sammensat en bedre og billigere varmeløsning til din bolig.
-
1
Hvordan virker en Danfoss termostat?
Helt praktisk virker Danfoss termostater (også kaldet følerelementer) ved at bruge drejefunktionen. Temperaturen opnås ved at dreje håndtaget, så positionen befinder sig ved det grønne mærke på siden eller toppen af termostaten. Termostaten indeholder en aktuator, der er fyldt med gas, og reagerer hurtigt på temperaturændringer. Når rummet bliver varmet op, udvides gassen, og bælgen sørger for at lukke tilstrømningen af varmt vand. Nyere Danfoss termostater kan sættes til at regulere automatisk.
-
2
Hvordan virker Danfoss Living?
Danfoss Living er et brugervenligt varmesystem, som let kan styres gennem din smartphone eller tablet. Den elektroniske termostat kontrollerer dit indeklima og har besparende funktioner, så du kan mindske varmeforbruget i dit hjem. Når du eksempelvis skal på ferie, kan du sætte den på feriefunktion, og om natten kan termostaten indstilles til natsænkningsfunktion. Desuden har termostaten en indbygget børnesikring.